En vilje til at udtrykke sig sammen, en nysgerrighed overfor en
klangverden, et ønske om at inspirere komponister til at skrive
musik og en ganske usædvanlig kombination af instrumenter.
Det er nogle af grundene til, at T2O så dagens lys.
Med vores kombination af trompet, tuba og orgel er noget unikt på
færde.
Navnet T2O er selvfølgelig to T'er som i trompet og
tuba og O'et som i orgel, men også som den kemiske betegnelsen for
luft. Deraf den lille ordleg: en kemisk kombination med luft i, som
alle vores tre instrumenter kræver.
Vores trio består af:
3 personer, 3 instrumenter, mange metalrør, meget luft, megen lyd
og meget musik. Det er en utraditionel og spændende trio med et
stort spektrum af klang, dynamik og spændvidde.
Musikken, vi spiller, er i stigende grad nykomponeret, af
bl.a. Anders Koppel og Ivan Olsen, sammen med
transskriptioner af renæssance- og barokkomponister.